Efter de seneste tre sæsoner er langt de flestes bud på en verdensmester 2017 Lewis Hamilton. Eller i hvert fald en Mercedes-kører som verdensmester, når finalen er kørt i Abu Dhabi. Med Valtteri Bottas som “Mercedes-rookie”, så er der ikke mange der mener, at han kan tage titlen i sit første år hos sølvpilene. Bottas har kørt med Mercedes motor i flere år nu, men mangler endnu at opleve det pres, der følger med at køre hos det dominerende team. Er mit bud så også Lewis Hamilton? Svaret er nej.

Jeg tror på en Ferrari-kører som verdensmester i år. Personligt håber jeg med alt hvad jeg har, at Kimi Raikkönen får sit andet verdensmesterskab, her 10 år efter det første. Er det realistisk? Det kræver selvfølgelig en Raikkönen i absolut topform, og det kræver at Vettel ikke får for meget succes i starten af sæsonen. Starter Vettel stærkt, er Raikkönen (i sin seneste sæsoner) naturligt faldet ind i rollen som andenkører til Vettel. Noget som ikke skaber en verdensmester, og hvis Vettel kommer ud af vinteren med momentum, så er han mit bud på en verdensmester.

Er der ikke andre, der kan true Hamilton?

Et frækt bud kunne være Williams´ Felipe Massa. Hvis fornuften skal tale, så har Williams ikke en verdensmesterskabsbil. De har en af de bedste motorer og en Massa der virker 2008-sulten, hvor han var snublende tæt på, at kunne kalde sig verdensmester. Så nej – han bliver nok ikke verdensmester. En placering i top 5 i verdensmesterskabet vil være en succes, når sæsonen er ovre.

Hamilton er stadig “the man to chase” i 2017.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *