Efter hvert Grand Prix ser ‘moving under braking’ på top og flop. Det sidste Grand Prix er kørt, men hvad kan vi tage med fra sæson 2017?

Top:

Lewis Hamilton blev verdensmester, og det er svært at overse verdensmesteren på listen med “top” for 2017. For første gang i tre sæsoner var Hamilton presset af andre end sin holdkammerat i kampen om verdensmesterskabet. Det fik Hamilton til at hæve niveauet, og selv når det gik dårligt, var resultaterne brugbare. Tangeringen af Ayrton Sennas- og siden Michael Schumachers kvalifikationsrekord var et højdepunkt for Hamilton i 2017 på linje med britens fjerde verdensmesterskab.

Esteban Ocon er min personlige “driver of the year”. Franskmanden leverede fantastiske præstationer weekend efter weekend, og er fremtidens mand i Formel 1. Efter en anonym indsats i efteråret 2016 hos Manor, er Ocon trådt op på den store scene ved at udfordre (og ofte overgå) holdkammerat Sergio Perez. Ocon er lige nu den kører i feltet, hvor man tænker “havde han bare siddet i en hurtigere bil, så…”. 2018 bliver et skæbneår for Ocon, da han har sat forventningerne højt efter et overbevisende 2017.

Stemningen omkring Formel 1 blev markant anderledes i 2017. Det er der flere årsager til, men tilsammen gør det sporten stærkere og giver øget interesse på banerne. Max Verstappen trækker en masse dedikerede hollandske tilskuere ud til løbene, Liberty Media offentliggør videoer fra kørermøderne og Ferrari var længe en reel udfordrer til Mercedes. Førnævnte i kombination har gjort, at banerne “summer” mere end i de foregående år, og med Tyskland og Frankrig tilbage i 2018, er der to stemningsfyldte løb mere på kalenderen.

Flop:

Sauber har været hjælpeløst isoleret i bunden uden nogle hold som konkurrenter. Skidt for sporten og meget skidt for Sauber, der nu har fået en redningsplanke via Alfa Romeo-aftalen. I 2017 underpræsterede både Pascal Wehrlein og Marcus Ericsson, og fraværet af Manor (og tidligere Caterham) gjorde, at Sauber kørte alene i cirkler nede bagved gennem hele sæsonen. 25-års jubilæet i Formel 1 for Sauber var decideret pinligt, og teamet leverede ingen forbedringer i løbet af hele året. Det kan kun gå fremad i 2018 for det nye Alfa Romeo Sauber team.

De fyrede kørere i 2017 var et flop. Både Daniil Kvyat og Jolyon Palmer skulle aldrig have startet sæsonen for henholdsvis Toro Rosso og Renault. Fejlen ligger hos ledelsen ved de to teams, da beslutningen om kørerudskiftningen skulle have fundet sted i februar. Har sponsorkronerne lunet, mens de var der? Ingen tvivl om, at kørernes økonomi har spillet ind. Kvyat og Palmer har ingen fremtid i Formel 1 efter denne sæson. Fortjent eller ej fik de begge en ekstra chance i Formel 1, der skulle have været forvaltet bedre.

Fra at være en magtfaktor i Formel 1 i 1980’erne og 1990’erne er Williams nu det mest ustabile hold i sporten – hvilket sæson 2017 afspejlede. Meget kan tilskrives deres kørerbesætning. Lance Stroll er ikke god nok, men overlever på sine canadiske dollars, og Felipe Massa skulle have takket af (som planlagt) efter 2016-sæsonen. Når man ser Williams i 2017, bør det også sætte Valtteri Bottas i perspektiv – hvor meget den stille finne egentlig betyder for et team. Årene med kombinationen af Bottas og Williams gav håb om en ny æra for det engelske team, der har 9(!) konstruktørverdensmesterskaber. 2018 ser ud til at kunne blive katastrofal for Williams med en endnu dårligere kørerbesætning og McLaren og Renault på vej frem i midterfeltet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *